Man er under normale omstændigheder nødt til at træffe nogle klare valg her i livet. Man kan ikke få det hele, som man siger. Der er altså stort set altid behov for at gå på kompromis: du kan spise et stykke kage nu, og tilfredsstille den søde tand, men så vil du ikke længere have en hel og flot kage at vise frem, når gæsterne kommer. Vi går altså konstant rundt og er nødt til at prioritere vores mål og drømme, så det der er vigtigst, kan gå forud for det, som vi ser os nødt til at ofre for det større mål.
Det er selvfølgeligt helt naturligt, og det er godt at vi kan lave disse kompromiser. Det er selvfølgeligt hårdt hele tiden at skulle bruge vores viljestyrke på den måde, specielt fordi det ikke altid er helt let at vurdere, hvad man rent faktisk prioriterer højest. Når man virkeligt bliver kørt hårdt ned af, at træffe alle disse valg, så er det også som om man opbruger sin viljestyrke. Det er i sådanne situationer man tager beslutninger, som man risikerer at fortryde på sigt. Man ved godt, at det er en dårlig idé at sove længe lørdag morgen, hvis man har en masse man gerne vil nå: man lige nu føles det altså bare som det bedste valg i verden. Når vi bliver trætte af hele tiden at prioritere og tænke langsigtet, så bliver fristelserne endnu sværere at stå for.
Det er derfor jeg godt kan lide at lægge strategier, som giver mig det bedste af begge verdener. Jeg tror på, at man i nogle tilfælde, kan opnå noget, uden absolut at skulle gå på kompromis med noget andet. Det kræver typisk bare, at man planlægger tingene lidt på forhånd. Jeg har strategier for rigtigt mange ting. Den strategi jeg gerne vil dele her i dag er én, der gør det muligt for mig, at få sko af bedre kvalitet end normalt samtidig med, at jeg sparer penge. Det lyder umuligt for mange mennesker: typisk er man tvunget til at vælge imellem en lav pris eller en høj kvalitet. Men som sagt: med den rette strategi kan du få begge dele, uden at skulle gå på kompromis.
Kernen af min strategi er, at jeg kun køber sko på tilbud, og at jeg begynder at kigge efter gode tilbud cirka 6 måneder før jeg har brug for et par nye sko. Jeg har altså ikke travlt: mine sko er stadig i fin stand, og dækker mine behov uden problemer. Hver gang der er sko på tilbud, så kigger jeg på mulighederne. Hvis jeg ser et par sko, der kan erstatte mine nuværende, som er sat ned med mindst 40%, så køber jeg dem. På den måde sparer jeg altså altid mindst 40% på mine sko, og får derfor høj kvalitet for en lav pris. Du kan let finde ecco tilbud på internettet, og det samme gør sig gældende med stort set alle andre skomærker. Du bør undgå de billige mærker: her er kvaliteten sjældent i top, og der er næsten aldrig tilbud. Vent på at sko fra Ecco eller et andet højkvalitetsmærke bliver sat betydeligt ned, og slå så til!