Der er i disse dage rigtigt meget fokus på de sociale medier, og de effekter brugen af dem har på vores samfund. Stort set alle mennesker er i dag på de sociale medier, og der er massevis af studier der peger på, at det har en stor effekt på hvordan vi oplever og tilgår verden. Facebook, Twitter og de andre sociale medier kan have stor indflydelse på hvordan folk agerer, og kan måske endda farve hvem vi stemmer på til et valg, eller hvordan vi reagerer på en international krise.
Da de sociale medier lige kom frem, var der ikke nogen der havde troet, at de ville have så stor en indflydelse. Det betød selvfølgeligt også, at dem der står bag disse hjemmesider og apps, ikke har følt et ansvar for de konsekvenser da de startede. De påtog sig et meget simplere ansvar: at skabe en platform der gjorde det muligt for folk at kommunikere med hinanden via internettet. Det er da en mission, som lyder både godhjertet og gavmild. Men det har altså vist sig, at den måde folk bruger de sociale medier på, har store konsekvenser. Så måske de sociale medier burde tage ansvar for denne brug?
Men hvis vi kan begynde at kræve, at skaberne af digitale platforme skal tage den slags ansvar, burde vi så måske ikke også gøre det på andre områder? Før folk benyttede sig af computere og mobiltelefoner til at kommunikere, så gjorde vi det jo primært i den virkelige verden. Vi har gjort det igennem tekst og tale, og der er lovgivning på det område. Her tager vi altså personligt ansvar, og der er noget politisk ansvar involveret oveni, i form af lovgivning og rettigheder. Men vi kommunikerer også på andre måder: eksempelvis igennem vores påklædning. Vi kan kommunikere rigtigt meget til vores omverden igennem det tøj vi vælger at tage på. Mode kan altså siges at være en helt kommunikationskanal i sig selv.
Men betyder det ikke også, at modedesignerne kan pålægges en form for ansvar her? Det er selvfølgeligt brugerne der kommunikere ved hjælp af tøjet. Men det samme gør sig jo gældende for Facebook: her er det brugerne af Facebook, der kommunikerer ved hjælp af Facebook. Så hvis Facebook har et ansvar for, hvordan der kommunikeres igennem dem, så burde modedesignerne måske have et lignende ansvar.
Nogle designere ser ud til at have været proaktive i denne problemstilling, hvilket jeg fandt ud af for nyligt, da jeg faldt over en anmeldelse af holdningskorrigerende tøj. Her har designerne observeret et problem ude i verden: folks kropsholdning er ikke ideel, og det fører nogle gange til smerter. Hvorfor ikke forsøge at afhjælpe dette problem ved at designe tøjet på en særlig måde? Det er umiddelbart noget der ser ud til at have en målbar effekt. Tøjdesignere kan altså løse en masse problemer, hvis de vælger at påtage sig det ansvar, som vi forventer af eksempelvis Twitter og Facebook.