Undrer du dig også over kosttilskud særligt til trænings stigende popularitet og interesse? Kosttilskud – ofte i forklædt som proteinpulver, workout shakes, protein barer, energidrikke osv. Er i takt med den stigende interesse for sundhed og fitness også blevet mere og mere populært. Der findes nu til dags utrolig mange forskellige produkter. Hvis du er nysgerrig på hvad der egentlig er årsagen til at kosttilskud kan gavne din træning, så læs med her. Her kan du læse om hvad kosttilskuddet BCAA gør, og hvad det egentlig består af.
BCAA må siges at være et af de kosttilskud, sammen med kreatin, som er mest veldokumenterede og deraf mest populære. BCAA er en forkortelse af betegnelsen Branched Chained Amino Acids, der på dansk kan oversættes til forgrenede aminosyrer.
BCAA dækker over de tre aminosyrer leucin, isoleucin og valin, som er 3 ud af de 8 aminosyrer som kroppen ikke selv er i stand til at danne. Det vil sige at de 8 aminosyrer ud af i alt 20, skal tilføres til kroppen via kosten. Det helt særlige ved leucin, isoleucin og valin som BCAA består af er at denne aminosyre kombination omsættes direkte i skeletmuskulaturen (den muskulatur som styrer vores bevægelse og sidder på knoglerne), hvilket gør dem yderst effektive i forhold til træning.
BCAA er guf for dine muskler
Måske spekulerer du over hvorfor det bør være nødvendigt at indtage ekstra kosttilskud. Som udgangspunkt er det heller ikke nødvendigt, hvis du har en sund og varieret kost. BCAA findes naturligt som et højt indhold i æg og kød. BCAA er relevant hvis du gerne vil i gang med en hårdere træning. Når man presser kroppen, er det ikke altid sikkert at det er muligt at få tilført nok af de nødvendige nærringstoffer, og så vil kroppen mangle.
Særligt i tilfælde af lav kulhydratindtag og høj aktivitet, som fx hvis man forsøger at sænke fedtprocenten, men stadig vil bibeholde muskelmassen, er BCAA et godt tilskud. Der er dokumenterede resultater der viser at BCAA hjælper, ikke kun med muskelopbygning, men også særligt med at modvirke nedbrydningen af protein og muskelstruktur. På den måde vil du opleve mindre ømhed og en hurtigere restitution efter træning. BCAA bør indtages før en træningssession for bedst udnyttelse.