Fransk Mode Behøver Absolut Ikke at Være Kedelig

Frankrig har i mange år været forbundet med eksklusiv og luksuriøs mode. Der er få steder i verden der har formået at stadfæste sig ligeså godt på modens verdenskort som Frankrig har gjort det: alle har et mentalt billede af, hvad fransk mode vil sige. Det er dog et interessant fænomen, når et land på den måde formår at holde sig relevant i flere årtier: det skaber nemlig i sig selv nogle gnidninger. Det er jo ikke meningen at mode skal stå stille: moden er per definition noget, der er i løbende udvikling. Hvis det samme er moderne i år, som var moderne sidste år, så er der noget galt: moden er blevet erstattet af en konvention eller ramt af stagnation. Vi snakker om, og engagerer os i, mode fordi det er noget, der er i evig forandring.

Det gør det til lidt af en udfordring for Frankrig, at de på så kraftig vis, er blevet lagt i en kasse der hedder ”Fransk mode”. På den ene side er det et kvalitetsstempel: de fleste har positive ting at sige om fransk mode. Det er elegant og luksuriøst: ingen tvivl om det. Men den sejr klinger lidt hult, hvis det betyder, at man er stagneret. Hvis ”fransk mode” kun er noget vi kan se tilbage på, som værende innovativt engang, så er Frankrig ude af mode-spillet. Man kan ikke stå stille i modeverdenen: så snart man gør det, så holder man op med at være moderne. Moden handler om innovation: om at provokere og at bringe noget nyt til verden.

Det så på et tidspunkt ud til, at Frankrig var blevet fanget i denne fælde. Det var som om at ”Fransk mode” var blevet et historisk koncept: det refererede til tøj, der engang var moderne, og som kom fra Frankrig. Det var ikke noget man gik med i dag, da det var ”kedeligt” og ”gammeldags”. Stadig elegant og flot: men ikke moderne.

Heldigvis gav de franske designere ikke op, og det er lykkedes for nogle af dem, at vende skibet. Et godt eksempel på et fransk brand der har formået at vende skuden for fransk mode er kenzo. Her har man formået at kombinere den luksus og elegance, som man typisk forbinder med fransk mode, med noget kreativt og drillende. Designs fra Kenzo er alt andet end gammeldags og kedelige: de er spændende, drillende og bare en anelse provokerende. Det er dog gjort uden at gå på kompromis med kvaliteten og følelsen af luksus, som vi altid har forbundet med modetøj fra Frankrig. Det er alt i alt en kombination der formår at holde fransk mode relevant i det moderne liv, uden at kaste de historiske perspektiver ud af vinduet. Det er en kreativ og spændende kombination af det historiske med det moderne, og det er noget der har virket.