Der er Ingen Dumme Spørgsmål hos Bilforhandleren

Som tidligere sælger hos en bilforhandler har det tit overrasket mig, hvor få spørgsmål folk stiller, når de er ude for at kigge på biler. En ny bil er en enorm investering, så det er ikke en beslutning man bør kaste sig ud i, uden at have undersøgt tingene rigtigt nøje. Det er selvfølgeligt lettere end nogensinde før selv at grave en masse relevant information frem på internettet, så måske folk bare har færre spørgsmål: Google kan jo svare på det meste!

Men som sælger er det jo min opgave at finde ud af, hvad folks bekymringer er, og prøve at afklare tingene for dem. Et salg er ikke en succes for mig, medmindre køberen ender ud med den helt rigtige bil, der dækker alle deres behov. Jeg tjener selvføleligt min kommission så snart der er skrevet under på kontrakten, og det er noget der godt kan få nogle bilsælgere til ikke at gå alt for meget op i, hvad der er bedst for kunden. De lover guld og grønne skove, lægger en masse pres på kunden, og får dem nogle gange til at købe en bil, som reelt ikke passer dem. Det har jeg ganske enkelt ikke samvittighed til: og jeg tror heller ikke, at det er en særligt god strategi på den lange bane. Jeg havde rigtigt mange tilbagevendende kunder, og gode referencer og varme anbefalinger, der betød at mit liv som sælger blev lettere og lettere. Jeg havde ry for at være til at stole på, og det er noget, som folk virkeligt sætter pris på – specielt nu om dage. Hver eneste dag kom der folk ind hos den forhandler jeg arbejdede hos, og bad om at tale med mig: de ville ikke acceptere en anden sælger. Det varmede mit hjerte, og gjorde det klart for mig, at man sagtens kan være en ærlig sælger uden at skyde sig selv i foden.

En stor del af mit job handlede faktisk om, at lade køberne vide, at der absolut ingen dumme spørgsmål er hos bilforhandleren. Jeg regner ikke med at du er en ekspert i alle vores biler når du træder ind i butikken: det er mit job! Der er intet du kan sige, eller spørge om, som kan få mig til at himle med øjnene eller grine af dig. Hvis der er noget der undrer dig eller nager dig, så sig det højt: det er den bedste måde at komme tættere på sandheden på. Jo mere en sælger kender til dine bekymringer og behov, jo bedre kan de guide dig hen til en bil, som vil være det rigtige køb for lige præcis dig.

Det samme gælder uanset om du går til en bilforhandler silkeborg eller i Roskilde: jo mere åben og ærlig du er omkring hvad du ved, og endnu ikke ved, jo hurtigere vil vi kunne finde den rette bil til dig.