Den ultimative guide til smoothies

Smoothies er efterhånden blevet allemandseje. Engang var det kun sundhedsguruerne og måske kokken i Godmorgen Danmark, der vovede sig ud i at lave smoothies. Eller det var den eksotiske drik, du bestilte, når du gik på café, fordi du ikke kunne forestille dig, at denne drik kunne blive hverdagskost i dit eget hjem. Men det har ændret sig.

I dag laver alle smoothies. Det er teenagerens go-to drik, specielt når der skal tages et pænt billede til Instagram, og det er en yndet drik af alle, der gerne vil være sunde. Er du endnu ikke hoppet med på vognen, får du her en guide til smoothies, der kan forvandle dig til en inkarneret fan. Du får blandt andet tips til indhold og gode smoothie opskrifter. Og så får du selvfølgelig også et ord med på vejen om smoothies bedste ven: Blenderen.

En sundhedsbombe

En udbredt misforståelse er, at smoothies laves udelukkende af frugt og juice eller saft, og at der skal tilsættes sukker eller andet sødende, før at de smager godt. Men der findes et hav af gode smoothie opskrifter, der beviser, at smoothies kan smage fantastisk, selv om der ingen sukker er i, men til gengæld masser af grøntsager.

Smoothies er en god kilde til frugt og grønt, men hvis du vil have alle de gode sundhedseffekter ud af din smoothie, skal du vove dig ud i de smoothie opskrifter, hvor grøntsagerne fylder mest. Prøv for eksempel en Avocado Drøm eller en Power Smoothie fyldt med grønt. Hvis du vil skrue ekstra op for sundheden, kan du tilsætte en god kvalitetsolie. Den hjælper din krop med at optage de fedtopløselige vitaminer. Du kan også tilføre en proteinkilde som eksempelvis kikærter eller quinoa.

Ingen smoothie uden blender

Det står måske ikke i smoothie opskrifter, men ingen smoothie uden en blender. Heldigvis kan de fleste standard blendere i dag klare opgaven, så du ikke behøver at købe dig fattig i en dyr blender specielt til smoothies. Hvis du gerne vil bruge udelukkende frosne ingredienser eller mange hårde grøntsager, kan det godt være, at du er nødt til at investere i en powerblender, der kan klare den opgave uden problemer.